Mange mener, at Tutankhamon havde en meget isoleret barndom i byen Akhetaton, hvor Amarna ligger i dag. Denne by var bygget af hans far Amenophis 4. Hans mor som muligvis hed Kija døde tidligt, muligvis på barselsengen. Han voksede derfor op ved faderen Amenophis IV (senere omdøbt Akhenaton) og hans kone Nefertiti og deres seks døtre.

Tutankhamon (før hed han Tutankaton) var kun ni år gammel, da han i 1361 f.Kr. blev Egyptens 11. konge i det 18. dynasti. Det er nærmest umuligt at tænke sig, at denne unge konge skulle have lov til at regere over et verdensrige, uden at magtfulde personer ville gøre deres indflydelse gældende. Statsguden Amon blev genindført, kongen og dronningens navne skulle ændres og Theben skulle igen være hovedstaden i Egypten. Det er meget sandsynligt, at det er Tutankhamons premiereminister Ay og hærføreren Horemheb, der trak i trådende, og fik disse ting igennem.

Uanset om der blev manipuleret med kongen eller ej, så blev hans styre begyndelsen til en meget lykkelig tid i Egypten. Amon-præsterne fik deres storhedstid tilbage, Opet-festen blev genindført og statsguden Amons genindførelse forvandlede Tutankhamon fra en almindelig dreng til en levende gud.

Grunden til at Tutankhamon er så kendt i dag er, at man i 1922 fandt hans grav i Kongernes Dal med utrolige rigdomme. Det var den britiske arkæolog Howard Carter og hans protektor Lord Carnarvon, der for første gang nogensinde fandt en kongegrav, der stadig stod intakt.

Selve graven er meget lille og det menes, at den må være bygget til en anden og mindre betydningsfuld person. Tutankhamon døde pludseligt og meget uventet og mange historier går på, at han muligvis er blevet myrdet. Graven var fyldt med en masse rigdomme selvom den er blevet plyndret flere gange i oldtiden. Det vigtigste af alt, var at mumien lå intakt i en trekamret kiste – den inderste kiste var af massiv guld, og de to ydre trækister var belagt med guld. Forskelle i kisternes ansigtstræk på den ydre sarkofag understøtter også teorien om, at den er lavet til en anden person.  

Selvom graven ikke levede op til det man kan forvente af en kongegrav, så indeholdte den mange rigdomme – så mange at det tog ti år at registrere, fjerne og konservere de mange tusinde genstande. Udover den berømte guldmaske, som er at finde i Det Egyptiske Museum, så fandt man to figurer af kongen i naturlig størrelse, en guldtrone, et guldbelagt alter, en gulddolk og smykker af lazursten, hamret guld og halvædelsten. Mange af disse objekter er også at forefinde på Det Egyptiske Museum.

Ved siden af gravkammeret er der et skatkammer, der indeholdte de genstande som Tutankhamon skulle bruge i livet efter døden. Der er både forgyldte figurer og en egyptisk gravurne. Denne urne indeholdte nogle af kongens indre organer. Omkring urnen var der placeret fire smukke forgyldte gudindestatuer i en beskyttende stilling. Lige inden for skatkammerets dør stor der en figur af Anubis som er en sjakal skikkelse (dødsguden).

I rummet inden gravkammeret var der to stridsvogne, flere beholdere med madvarer, senge, troner og ved indgangen to sorte vagtfigurer. Gravkammeret er det eneste sted, hvor der forefindes vægmalerier. En af scenerne forestiller ceremonien hvor kongens mund der åbnes for at sjælen kan slippe ud og genfødes. Det er Ay, der udfører denne ceremoni, og han bliver den næste farao.

Howard Carter og anatomiprofessor Douglas Derry var meget ivrige efter at frigøre mumien og brugte derfor nogle amatøragtige metoder. De ødelagde vigtige retsmedicinske beviser, der havde været intakte i 33 århundreder. De fjernede Tutankhamons hoved fra kroppen, skar gennem maven og rev lemmerne af. Selvom de havde beskadiget mumien meget, gjorder Howard Carter en vigtig opdagelse. På Tutankhamons kind lige foran det venstre øre, var der en cirkelformet fordybning. Denne fordybning mindede om en sårskorpe. Kunne Tutankhamon været død af et insektbid der uden steril behandling eller antibiotika kunne føre til blodforgiftning med døden til følge. Dette mener nogle historikere som støtter op omkring Carters teori. Andre mener at mærket kunne stamme fra en pil.

De fem lange års søgen efter den egyptiske barnekonge førte til et af de bedste arkæologiske fund nogensinde for Howard Carter. Skæbnen kastede dog en skygge over opdagelsen, for Lord Carnarvon, der financerede ekspeditionen døde seks uger efter, at han havde besøgt Tutankhamons grav. Efter hans død startede der rygter om, at Tutankhamon og guderne havde nedkaldt en forbandelse over enhver, der vågede at forstyrre gravfreden. Sandheden var dog nærmere at Lord Carnarvon var blevet stukket af en myg og da der gik infektion i såret blev han meget syg og døde.