Når en farao
døde, var det meget vigtigt at hans eftermæle blev
bevaret for evig tid. Man prøvede med flere konstruktioner, som var
holdbare nok i det barske klima i Egypten. Her fortælles om nogle af
disse konstruktioner. Mastaba Navnet
mastaba betyder egentlig bænk på arabisk, og denne grav havde også
form som en aflang bænk med skrå sider. Den var bygget i sandet og
dækket med sten af tørret mudder. Disse grave blev brugt i de første
dynastier, til at begrave faraoer og andre store mænd.
Selve konstruktionen var ikke særlig holdbar for stenene kunne ikke
tåle den voldsomme sol og ej heller den ret voldsomme vind.
Gravkammeret lå nede under jorden, men inde i mastabaen var der
kamre hvori den afdøde havde alt hvad han skulle bruge i efterlivet.
Her var der mad, våben, møbler osv. Men disse gravkamre blev
selvfølgelig udsat for gravrøverier.
Djosers
(Zoser) trinpyramide Det
var den geniale arkitekt og bygherre Imhotep, der fik den geniale
ide om en pyramide. Dette blev begyndelsen af pyramiderne. Ideen gik
ud på at bygge gravmonumenter i sten. Imhotep var foruden at være
arkitekt og bygherre også præst, astronom, læge og kunstner.
I Sakkara, tæt på Giza, byggede
Imhotep den første af de i alt 97 kendte pyramider. Den kaldes
trinpyramiden, og var det første monument i verden. Denne pyramide
blev farao Djosers gravkammer, som ligger ca. 28 meter under jordens
overflade. Til forskel for de andre monumenter er denne pyramide
kvadratisk og ikke rektangulær.
Indgangen var forseglet med en granitsten på ca. tre tons, imens
selve gravkammeret er lavet af af limsten.Senere er gravkammeret udvidet, måske til flere
medlemmer af den kongelige familie, så den ydre form er blevet
aflang.
Oven
på gravkammeret bygger han så den store trinpyramide. Mere end
200.000 tons sten er det brugt til dette enorme arbejde. Til sidst
sluttes pyramiden af med en limstensfacade, men størstedelen af
denne er for længst væk, så man i dag kan se trinene. Selve
pyramiden er helt massiv uden gange og gravkamre. Den størrelse er
140 x 118 meter og med en højde på 60 meter.
Flere udgravninger har vist at pyramiden er bygget over flere gange.
De første to trin er bygget ca. 2680 f.Kr., og de næste nogle år
senere, og endelig til sidst de sidste to trin. Udgravninger
viser, at den vældige pyramide er bygget i flere omgange:
gravkammeret og første trin ca. 2680 f.Kr.
så nogle år senere 2 trin og endelig de to sidste trin.
En forklaring på dette kunne være, at farao djoser
levede i bedste velgående, og derfor kunne man jo lige så godt
tilføje et par etager mere på bygningen. Man bygger jo for en farao
og ingen anstrengelser er derfor for store.
Farao Djoser havde dog allerede fået en grav ved Beit Khallaf, en
helt traditionel mastaba på 95 x 50 meter, før dette byggeri i
Sakkara blev sat i gang.
Det egyptiske samfund bliver symboliseret ved denne
pyramide. Man kan her se hvordan folk blev modtaget, og hvem der var
mere værd end andre. Det øverste trin er til farao, her kan han se
ned over alle de andre. Det næstøverste trin er til kongefamilien.
Det tredje til hoffets embedsmænd og de to sidste til de almindelige
embedsmænd og håndværkerne og bønderne.
Selve pyramiden er omgivet af mastabaer og gårde til
ære for farao. Der er også dødetempler, en sydgrav og en Heb-sed
gård hvor der årligt blev afholdt en ceremoni til ære for kongen.
Uden om hele komplekset blev der bygget en ca. 10 høj mur.
Snefru's tre
pyramider Halvtreds
år senere en Djosers trinpyramide blev færdig byggede farao Snefru
en trinpyramide med otte trin. Han fyldte trinene med grus og mudder
og beklædte derefter det hele med kalksten. Denne pyramide bliver
omtalt som den falske pyramide, fordi den har en meget spinkel
konstruktion og derfor ikke har kunnet klare det hårde vejr i
Egypten.
Da
den falske pyramide var færdig, drog han til Dashur, hvor han
igangsatte bygningen af knækpyramiden. Det var egentlig meningen, at
denne pyramide skulle være over 150 meter høj, men underlaget var
for blødt, så man prøvede at bygge en tyk beklædning og gøre
hældningen mindre stejl. Alle kamrene i pyramiden sank sammen og til
sidst opgav man bygningsværket.
Farao
Snefru lod sig dog ikke slå ud, og begyndte byggeriet af endnu en
pyramide. Denne kaldes den røde pyramide, fordi den er bygget af rød
granit. Pyramiden blev dog ikke så høj som den foregående, da man
var nervøse for at det samme skulle ske igen. Men Snefru var ved at
være gammel og skulle jo have en pyramide, som han kunne bliver
begravet i, så også han kunne sikre sig en plads i
Osiris´rige. Snefrus
dygtige arkitekt var en ny, og bygget denne pyramide med lige sider.
Dette blev således den første ligesidede pyramide i verden. Den blev
dog ikke så høj som andre pyramider.
Kheops-pyramiden
Da
Farao Snefru var i fuld gang med pyramiden i Dashur, blev han far
til sønnen Kheops. Da Kheops blev født var hans to ældre brødre
allerede døde. Dette betød selvfølgelig, at det var Kheops der
skulle overtage tronen, hvilket han gjorde med moderen da han var
ca. 25-30 år gammel. Kheops havde stået ved sidelinien og fået noget
ud af at se sin faders pyramider blive til. Derfor besluttede han,
at hans pyramide skulle være endnu større. Han fik hans nevø til at
bygge pyramiden for sig. Ved siden af pyramiden ligger der tre små
pyramider, som var gravsteder for hans moder og hans to hustruer,
som var mødre til hans to efterfølgere Khefren og Djedefre.
Pyramiden
stod færdig ca. 2560 f.Kr. Det havde taget ikke mindre end 20 år at
byge dette enorme monument og ca. 10 år for at lav vejen imellem
byggepladsen og stenbruddet. Selve pyramiden er massiv bortset fra
de gange og større rum der er indeni. Pyramiden måler 230 meter og
diagonalen er 288 meter. Dette svarer til de egyptiske måleenheder
på 400 og 500 cubits. Grundarealet er 5,3 ha - dette svarer til 5
stik fodboldbaner af 120 x 90 meter. Den var 146 meter høj, da den
stod færdig. Til pyramiden er det brugt 5 mil. tons kalksten og
granit. Stenene vejer fra ca. 2 tons og helt op til 70 tons. De er
tre luftkanaler, som alle peger ud mod forskellige stjernebilleder.
Den ene er den vi i dag kender som Orion. Alle fire hjørner peger
med en utrolig nøjagtighed mod de fire verdenshjørner.
Kheops-pyramiden er i dag tom, bortset fra den sorte
stensarkofag der står inde i kongekammeret. Væggene er helt foruden
malerier lige som der er i mange kongegrave. For foden af pyramiden
er der de tre små pyramider, et tempel med forbindelse til et tempel
ved Nilen. Ved siden af pyramiden er der i dag et museum, hvori man
kan se en af de store solbåde, der skulle transporterer Kheops´
sarkofag over Nilen. Denne solbåd er i dag restaureret og et utrolig
flot syn.
Mykerinos-pyramiden Den
mindste af de tre pyramider i Giza hedder Mykerinos-pyramiden.
Den er ca. 10 gange mindre end Kheops-pyramiden, men er meget bedre
i stand. Inde i pyramiden er alle vægge beklædt med granit .
Mykerinos regerede i ca. 18 år og blev efterfulgt af hans søn
Shepsekaf, som var den sidste farao i det 4. dynasti. Khefren-pyramiden Denne
pyramide blev bygget ca. 2500 f.Kr. Hele pyramiden var engang dækket
af hvidt kalksten, men det kan kun ses i toppen den dag i dag. Det
var muslimerne der huggede de hvide kalksten, til at bruge til at
bygge moskeerne med. Kefren lavede som noget helt nyt et daltempel.
I daltemplets søjlehal var der en masse statuer som desværre er
blevet ødelagt og nogle er blevet fjernet. Men en af de mest berømte
statuer af Kefren står på
Det Egyptiske Museum
i Cairo. Khefren-pyramiden har ikke altid været åbnet for
offentligheden, men det er den den dag i dag. Vi var faktisk så
heldige at være et smut derinde.
Sfinksen Sfinksen
foran Kheops-pyramiden er bygget ca. 2500 f.Kr.og er ca. 75
meter lang. Man ved ikke helt hvem der har bygget den, og hvorfor.
Foruden denne berømte Sfinks foran Kheops-pyramiden er der en hel
sfinks-allé i Karnak-templet i Luxor. Men også flere steder langs med Nilen
kan man se lange række med Sfinkser.
Sfinksen stammer
oprindeligt fra Grækenland, og ikke fra Egypten som
man skulle tro. Den græske sfinks var en blanding af et
kvindehoved, en løvekrop og ørnevinger. Sagnet siger, at sfinksen
boede på et bjerg ved navn Theben og at den ikke var særlig
tiltalende. Hver gang der kom nogen forbi, blev de stillet en gåde.
Svarede de forkert, hvilket de altid gjorde, spiste sfinksen dem.
Men er dag kom Ødipus forbi, og han svarede rigtigt. Sfinksen blev
så rasende at den dræbte sig selv.
Disse egyptiske figurer kom til at hedde sfinkser,
fordi den græske historieskriver Herodot i 400-talet f.Kr. kom til
Egypten, og så disse figurer. Han syntes de mindede om den han
kendte hjemmefra Grækenland, og gav dem derfor navnet sfinks. Alle
de egyptiske afviger dog fra den græske, fordi ingen af dem har
ørnevinger.