Det nye rige
  

Den sidste farao af det 17. dynasti Kamose prøvede at drive de fremmede ud af Egypten, men det var først under Ahmose at sejren endelig blev vundet. Sejren over Hyksos-folket. Med Ahmose startede altså det nye rige. Hovedstaden blev atter flyttet til Theben. En stor del af administrationen forblev dog i Memphis, men det var i theben at man byggede de vigtigste templer og faraoerne lod sig begrave i en dal på Thebens Vestbred - Kongernes Dal.

Ahmose fortsatte efter at have drevet Hyksos-folket ud af landet sit felttog ind i Palæstina og Nubien og efterlod derfor et stærkt forenet rige til sønnen Amenophis 1. Dette store fremskridt skyldes stridsvognen, som jo var kommet til Egypten sammen med hyksos-folket.

Ahmoses dronning Ahmose-Nefertari blev den første af en lang række fremtrædende dronninger i det 18. dynasti. I Theben udvidede man templet til Amon, som var Egyptens vigtigste gud. Amon fungerede som en slags skytsgud.

Senere i det 18. dynasti kom Amenophis 4. til magten. Han var meget optager af solguden. Derfor skiftede han navn til Akhenaton (Den, der er nyttig for Aton). Da han blev farao betragtede han solskiven Aton som den eneste gud. Alle de gamle guder blev forbudt og den eneste rigtige gud var nu Aton. Akhenaton flyttede desuden hovedstaden fra theben til Amarna og døbte byen Akhetaton. (Atons horisont). Denne nye by blev bygget op fra grunden med paladser, templer, boligkvarterer og en gravplads.

Akhenaton var gift med dronning Nefertiti, og sammen havde de 6 døtre. Akhenaton fik desuden en søn med hustruen Kija, som døde på barselsengen. Sønnen navn var Tutankaton, senere kendt som Tutankhamon. Ved Akhenatons død gik sol-religionen i opløsning, Akhetaton blev forladt og Amons templer blev genåbnet.

Den sidste del af det nye rige kaldes populært som Ramses-kongernes periode. Tiden var præget af store problemer, da Egypten blev angrebet fra næsten alle landegrænser. I år 1286 f.Kr. blev Ramses 2.s hær lokket i en fælde ved Kadesh. Han gav guden Amon skylden for dette. Det var simpelthen Amons vilje. Derefter udvikledes troen på at Amon ikke blot kunne gribe ind i faraos liv, men også belønne og straffe den enkelte egypter.

Under Ramses 2. opførtes der store kolosser der forestillede ham selv, f.eks. er der en hel tilbygning i Karnak Templet til fordel for ham. Han lod desuden store templer indhugge i klipperne ved Abu-Simbel. To gange om året skulle solens stråler gå gennem et hul i væggen og ramme hans statue, der står langt inde i templet. Dette skulle være på årsdagen for hans kroning og hans fødselsdag. I tyve minutter på disse to dage, rammer solens stråler hans ansigt, og viser derved hans udødelighed stadig den dag i dag.