- Hieroglyffer


Allerede fra år 3250 f.Kr. til 4. århundrede e.Kr. anvendte egypterne skrift ved navn hieroglyffer. Der fandtes to former for hieroglyffer, de hierarkiske til bl.a. indhug i sten og de demotiske bl.a. til papyrus. Overalt i Egypten kan man se disse hieroglyffer, på papyrusruller, i templer og på grave.

På et eller andet tidspunkt i historien mistede man kendskabet til hieroglyfferne, og ingen kunne hverken læse eller skrive dem. I århundreder blev tydningen af hieroglyfferne betragtet som en umulighed, fordi forskellige videnskabsmænd ikke kunne finde den rette betydning. Det var først da den berømte Rosetta-sten blev fundet at det igen blev en mulighed at læse hieroglyfferne.


Det var lingvisten Jean-Francois Champollion der i 1822 sammenlignede seks forskellige versioner af kongenavnet Ptolemæus. Han fandt ud af, at hieroglyffer dels består af ideogrammer (symboler der forestiller ideer og ting), fonogrammer (symboler af forskellige lyde).

Hieroglyffer er en billedskrift, det består af mange billed-og lydtegn. Der er ca. 700 skrifttegn der gengiver levende væsener, dele af dem eller forskellige ting fra egypternes hverdag. Alle billedtegn læses enten som det de forestiller eller som noget nærliggende. F.eks. betyder en sol en sol, men også dag eller time.

Alle lydtegnene er også billeder så de virker som bogstaver som vi kende det. Hvert billede er begyndelseslyden i det ord, det forestiller.
 

A	B	C	D	E	F	G	H
Grib	Fod	Kurv	Hånd	Arm	Slange	Krukke	Løkke
I	J	K	L	M	N	O	P
Papyrus	Cobra	Kurv	Løve	Ugle	Vand	Lasso	Beholder
Q	R	S	T	U	V	W	X
Bakke	Mund	Klæde	Brød	Reb	Slange	Kylling	Placenta
Y	Z
Papyrus	Bolt

Hieroglyfskriften adskiller sig meget fra vores skrift, ved at være en konsonantskrift. Dvs. at der kun gengives, hvad man antog for at være det vigtigste ord - altså et slags skelet. Læseren har derved selv måttet tilføje vokalerne, der har vekslet alt afhængig af tryk og tone. Vokalvariationerne betyder, at egyptologerne ikke med sikkerhed ved, hvordan de gamle egyptere udtalte de ord, som de skrev med hieroglyfferne.

Alle arabiske tekster læses fra højre mod venstre - helt modsat vores. Men egyptiske tekster kan læses fra begge sider. Dette afhænger af tegnene. F.eks. hvis et tegn (eks. en fod) peger med tæerne mod højre, læses der mod højre. men vender foder omvendt læses der mod venstre. Er teksten lodret læses den altid oppefra og ned. Det, at egyptiske tekster kan læses fra begge sider, var med til at forlænge processen i hieroglyffernes gåde.

I det gamle Egypten var det af stor betydning at skriften havde en æstetisk udformning. F.eks. når man indhuggede i et monument, så blev skriften arrangeret, så den udfyldte hele den tilgængelige plads. Ofte måtte tekststykker også gentages, for at der skulle være symmetri. Dette kan betegnes som kunst, men der var ikke et sådant ord i Det gamle Egypten, for dekoration uden formål af praktisk eller religiøs betydning gav igen mening.

Egypten havde egentlig tre forskellige skriftsprog. Det øverste var selvfølgelig hieroglyfferne, som man anvendte på bl.a. vægge i templer. En af de ældste er Narmer palette fra 2950 f.Kr., der viser denne herskers sejr i et slag. I Det gamle Egypten var det kun præsterne og skrifterne der beherskede dette skriftsprog. De indtog derfor en stor stilling i samfundet.


Fra omkring 2400 F.Kr. begyndte man også at skrive på papyrus og potteskår med en rørpen. Dette betød, at hieroglyfferne udviklede sig og at tegnene blev mere runde og forenklede - dette kaldes hieratisk. I år 650 f.Kr. udviklede hieroglyfferne sig igen. I dette skriftsprog forekom der mange sammentrækninger og forkortelser, og den blev især brugt til forretningsdokumenter og juridiske dokumenter. Denne skrift kaldes demotisk og kan nærmest sammenlignes med stenografi.

Hieroglyffernes magiske evner
Ordet hieroglyf er egyptisk og betyder egentligt "helligt tegn". Egypterne troede, at Thoth - visdommens og skriftens gud - havde givet menneskene skriften som en gave. De troede derfor også, at hieroglyfferne besad en magisk kraft, som gjorde sig gældende i alle aspekter af egypternes liv og død, som for eksempel høst, husholdning, fødsler, sygdom og gravritualer.

Hieroglyffen kunne f.eks. anvendes mod sygdom. Man skrev helbredende formularer direkte på huden, og disse havde en magisk kraft, så når patienten slikkede blækket af huden ville patienten blive helbredt. Det blev også skrevet på smykker og amuletter, for at afværge alt ondt. De tegn man oftest finder er Horus-øjet (Udjat), som symboliserer helbredelse.

Den dag i dag bruges hieroglyffer stadig til fremstilling af kartoucher. Det var de gamle egyptere der troede at en person ville leve så længe at navnet på personen blev nævnt. En kartouche betyder egentlig et magisk reb og blev brugt til at omringe navnet og derved beskytte dette til evighed.

Hold musen henover hieroglyfferne og læs om deres betydning.
 

Akhet Ankh Ba Ba Benu Hejren Bik Bien   Deb Derep Des Djed Djeneh Djew Dua Hai   Heb Heh Henu Henen Henu Hepet Hesat Heset   Hetau Hetep Iakbyt Ian Iaret Iaret Ib Ienet   Imenet Imenet Inpu Inpu Inpu Iunet Ka Ka   Ka Kerer Khefa Khenty Kheper Khepesh Khet Mai   Mehyt Menat Menat menat Menedj Menhed Menit Menkhet   Mes Mesedjer Meseh Meseh Miu Maat Nebet Nebu   Nefer Nehet Neret Netjer Nis Pernu Perwer Pet   Ra Ra Ra Rekhit Renpet Ru Rued Sa   Se Seba Sebi Sebkhet Sed Sekhem Sekhet Senet   Serekh Sesh Seshen Sesheshet Set Setekh She Shemset   Shen Shenu Shes Shut Shut Sma Tawer Te   Tep Tiet Udjat Was

                             

 



Kilder...!
Hieroglyfferne og forklaring er venligst udlånt af www.netspirit.dk
Rosetta stenen: http://erocha.freehosting.net/histologystuff2.htm