Det vigtigste element i den egyptiske religion og faraos embede var de ritualer, der blev udført i templerne af farao selv eller dennes præster i faraos navn. Religionen kan deles i to: dyrkelsen af guderne og dyrkelsen af dødekulten.

Dyrkelsen af guderne gik ud på at der skulle ofres i templerne, hvor imod dødekulten omhandler de ritualer, der er omkring balsamering af lig, og andre ritualer med formålet at give den døde muligheden for et videre liv hinsides det jordiske liv. Det er netop dødekulten der har efterladt de tydeligste spor i form af pyramiderne og de velbevarede mumier af årtusinder gamle faraoer og stormænd.

Gudekulten er dog mindst lige så vigtig. Det var faraos opgave at behage guderne, så de kunne beskytte og hjælpe farao, som Egyptens øverste magt. I templerne såsom Karnak-templet, skulle præsterne rense, beklæde og give mad til templets gud i form af an statue, imens han messede. Til gengæld ville guden give livets gave til præsten og faraoen. Dette var ikke blot det fysiske liv med også et liv i det hinsides i forening med guden eller gudinden.