Egypten i tal Egyptens
størrelse: 1.001.450 km2 - 23 gange
større end Danmark
Indbyggertal: 69.500.000 Religion: 94% muslimer (sunni), 6% kristne
(koptiske)
Sprog: Arabisk
Levealder: 73,3 for kvinder og 68,2 for mænd
Egypten er en republik og møntfoden hedder egyptiske pund (EGP).
Cairo
Cairo er Egyptens hovedstad. Med forstæder har Cairo ca. 16.500.000
indbyggere - og er derved Afrikas største by.
Cairo blev grundlagt i 969 og ligger i den sydlige del af Nilens
Delta. I forstaden Giza (El Gizh) ligger de tre store pyramider
Kheops, Kefren og Mykerinos.
Alexandria
Alexandria er den næststørste by i Egypten og
ligger ved Nilens Delta ved Middelhavet. Alexandria har
ca. 4.500.000 indbyggere.
Oprindelig er Alexandria grundlagt af Alexander den
Store i 332
f.Kr., men Alexandria blev
siden hen erobret af araberne i det 7. århundrede. I 1517
blev Alexandria erobret af tyrkerne, og fra 1882 til 1947 var byen
britisk garnisionsby.
Alexandria er et vigtigt kulturcentrum og har på
trods af de mange omvæltninger bevaret et græsk præg. I dag
er Alexandria Egyptens største havneby og en af verdens
vigtigste.
Hurghada
Hurghada har ca. 50.000 indbyggere og ligger
ved Det Røde Hav på østsiden af Egypten. Det arabiske navn for
Hurghada er Al Ghardaqah.
Hurghada var oprindelig en lille fiskerby med en
meget lang sandstrand. I dag er byen ca. 37 km lang med hoteller så
store som landsbyen. Hurghada værdsættes især af turister der ynder
at dykke eller snorkle i det klare vand og se de mange forskellige
koraller og farvestrålende fisk.
Luxor Luxor har ca. 360.000 indbyggere og ligger på
østbredden af Nilen i det Øvre Egypten.
Luxor er en del af det enorme ruinområde, der
omfatter bl.a. Karnaktemplet
og Luxortemplet, samt gravområdet Kongernes Dal, på den
vestlige Nilbred.
Luxor hedder på arabisk al-Uqsur,
som betyder slottene. Der hvor Luxor ligger
i dag, lå i oldtiden den sydlige del af byen Theben.
I Kongernes Dal fandt man blandt andet Tutankhamons Grav i 1922.
Derudover fandt arkæologer 1995 en fællesgrav
for Ramses 2.s mange sønner.