Skal
man til Cairo, bør man tage et smut forbi de berømte Giza-pyramider.
Turen igennem Cairo er efter danske forhold fuldstædig sindsyge.
Bilerne kører side om side og ingen af dem holder sig i de afstribede
vejbaner. Det er nu heller ikke helt nemt, for på vejen kan man nemt
møde både et æsel med vogn, eller en mand, der kommer trækkende med sin vogn
med grøntsager.
Derudover er der mange biler i alle afskygninger
lige fra splinter nye BMWér til gamle faldefærdige Isuzu-busser. Alle i et stort
virvar med os og en masse dytten af hinanden. Endvidere går de
lokale bare, hvor det passer dem.
Pyramiderne
er et utroligt flot syn. Højt hævet over byen Giza, står de majestætisk
og troner i den bagende sol. Vi besøgte dem med bus, og det første
der skete var, at vi blev kørt op bagved, til et plateau, hvor vi
kunne tage billeder af alle 3 pyramider på samme tid.
Skulle man have lyst til at komme ind i en pyramide, så er der som
regel også mulighed for dette. Er den den største pyramide Cheops, man
gerne vil ind
i, skal man være heldig og tidligt ude. Der er lidt delte meninger om, hvor mange man
lukker ind i denne pyramide. Men de tal vi har hørt er 150 eller 250
personer af to omgange om dagen. Vil man have chancen for at komme ind i denne pyramide, er
det derfor en god ide at tage en 2 dages tur til Cairo, da besøget ved
pyramiderne ligger på 2-dagen, og man derfor kan komme tidligt i kø.
Er man ikke så heldig at komme i Cheops-pyramiden, så er der næsten altid åbent i
Kefren-pyramiden. Denne pyramide er faktisk synsmæssigt større end
Cheops-pyramiden. Men det skyldes blot, at den står på et højere plateau.
Faktisk er den kun 4 meter mindre, så det er også en ordenlig en.
Det er helt sikkert en
kæmpe oplevelse at være inde i en pyramide. Det er et utroligt
bygningsværk, som er så enormt, at man næsten ikke kan forstå det.
Så er muligheden der, så er vores råd... Gør det!!
Ved
siden af Cheops-pyramiden ligger der et af de store solskibe, som blev
fundet ved siden af pyramiden.
Her skal man betale for at komme ind, men det er helt sikkert en ting
man også bør overveje, for det er et utroligt syn at set dette meget
store skib. Tænk at bruge så mange ressourser på at bygge et skib til
en død mand... Hele solskibet er blevet restaureret, og hænger nu
under loftet i en stor bygning.
Foran
de imponerende pyramider ligger Sfinxen, som en gigantisk vogter
bestående af en løvekrop med menneskehoved. Denne enorme sten er
lavet af et stort stykke sten, som Kefren valgte skulle blive i
steder for at få den fjernet. Ved siden af ligger dødetemplet, hvor
man balsamerede Kefren.